Besøg i Lemvig hos ”Lemvikingerne” den 14. november 2010                                Til Forsiden

Der var forhåndstilmeldt 14 medlemmer til turen, men på grund af stor deltagelse i de alle-
rede startede julefrokoster og helbredsproblemer med hals og hoved hos halvdelen af de
tilmeldte (måske forårsaget af førstnævnte årsag!) blev deltagerantallet reduceret til det halve.

De 7 der var tilbage til turen, mødte op på P-pladsen ved roklubben kl. 08.15 for at
blive fordelt i bilerne; - der var 4 biler til rådighed hvilket gav en del besvær at få på plads!
De forberedte lister kunne jo ikke brugbare pga. det reducerede deltagerantal.
Tre af de mest ”robuste” piger flokkedes om Svend, hvorefter der kun var tre tilbage til
sidste bil.
For at lade retfærdigheden ske fyldest, valgte Christian og Michael at slå ”plat eller krone”
om hvem der skulle køre. Christian havde fået en 20-er med hjemmefra til formålet.
Christian forsøgte at gribe mønten i luften (vist nok for at prøve at påvirke resultatet!),
men tabte mønten på jorden med det resultat, at lodtrækningen faldt ud til Michaels fordel
således, at Christian skulle køre.
På forunderlig vis lykkedes det Christian at overbevise Michael om, at når han vandt lod-
trækningen var det således, at det var ham der skulle køre, og at Christian skulle eskorte-
res hjem til Birgit med bilen på vejen til Lemvig.

(Den fik du drejet fin Christian, og Birgit fik sin bil så også hun kunne komme på tur! :/ Svend)

Besøget hos Lemvikingerne var super godt. Deres klublokaler, omklædningsfaciliteter og
sauna er superlækre (de bor til låns i roklubben på lige fod med os). 

Deres sauna, der ikke er ret meget større end vores den gamle, er som ved Isbjørnene i Aalborg forsynet med
et stort vindue der giver udsigt over Limfjorden og indsejlingen til Lemvig med byen i baggrunden. (Udsigten som billedet nedenfor)

Pga. meget høj vandstand var tilgangen til badebroen og kajkanten oversvømmet, således der
skulle udvises stor forsigtighed ved tilgangen til det våde element. Der var også mulighed for
at gå i vandet på et lille stykke strandbred ved sides af badebroen.
Fra døren til klublokalerne og saunaen er der under 20 meter til vandkanten.

Vandkvaliteten var som alle øvrige forhold hel i top.

Herrernes baderum. Der var masser af varmt vand.

Efter badning og ophold i saunaen var vi budt på kaffe og rundstykker i klublokalerne, og også
herfra var der en flot udsigt over Limfjorden og Lemvig by.

Under snakken ved kaffen nævnte formanden for Lemvikingerne, Henrik Steinecke Nielsen,
at også hos dem var der mindre god vandkvalitet ved lav vandstand.

Hos Lemvikingerne har man ikke det store klubliv idet de ca. 75 medlemmer ”kommer og går”
som det passer den enkelte når der skal bades.
Under vort besøg kom der nogle medlemmer der hilste pæn go´dag, gik i sauna og badede og
tog så af sted igen.
De har faste badetidspunkter mandag og torsdag kl. 16.30, men der er normalt ikke den store
deltagelse til dette.

Der har ikke været afholdt turer og besøg til andre vinterbadeklubber i lighed med os, og på vort
tilbud om genbesøg hos os som en ”tak for sidst” mente Henrik ikke dette ville blive aktuelt, idet
interessen manglede.

Under kaffen overrakte Svend en flaske Whisky til Henrik / Lemvikingerne med et tak for deres
gæstfrihed ved vort besøg.

Vi var hjemme ved P-pladsen kl. 12.20 efter en god tur; - kun lidt skammeligt, at ikke flere deltog og oplevede de fine forhold.

Skive den 17. november 2010

Mange VISKI-hilsner

Svend                                                                                                                                                                        Til forsiden