Velkommen til ny sæson 2011 - 2012

Herligt, at vi nu er kommet så langt hen på året, at vinterbadesæsonen kan tages i brug.

Vejret er godt nok ikke rigtigt med os, idet det de sidste dage har været mere sommer end vinter.
I går, den første oktober var der varmerekord for oktober overhovedet. 23 grader.

I dag er vejret også fint, og vandet er omkring 14 grader.

Vi samledes i år for første gang i roklubbens nye flotte hall, som roklubben ønsker vi skal bruge i steder for det gamle og 
ucharmerende værksted.
Der er desværre ikke billeder fra denne del, hvor der blev budt velkommen, og en speciel velkomst til en del nye medlemmer.
Efter vores traditionelle slagsang og råb og en enkelt Dr. Nielsen gik vi udenfor, for at få vinterens første dukkert. 

Nogen valgte at bade hjemme ved sejlklubbens bro

Nogle valgte at tage turen hen til strandtangen for at komme ud i fjorden

Desværre er det her meget lavt langt ud. For at få det dybe vand, skal man ud over den ufremkommelige stenmole.

Det var en utrolig smuk morgen, Oktobermorgen.

Efter badningen, og ophold i sauna var der dækket op med kaffe og morgenbrød.

Formanden berettede om den aktuelle status og klubbens tilstand.

Og vi sang "Den danske sang"

"Christianometret" er gjort op for 2010. Og igen er det Børge Færch, der er den mest badende mandsperson med 210 bade. 
Den mest badende kvinde er Karen Margrethe Holm med 131 bade.
Den tredje flaske tilfaldt Michael Queck, som har badet 12 gange på en måned, før han måtte drage til Auganistan for det
danske forsvar

Godt begyndt !!